Forfatterarkiv: Lenka

Dagen fra et sygt bens vinkel

Man skal jo huske at se verden fra andre vinkler en gang i mellem, så hermed en dag fra et sygt bens vinkel.

Mandag morgen. Missede første bus. Missede derefter toget, som ellers længe stod stille og satte folk af på Glostrup st, mens jeg stod nedenunder og ventede på elevatoren, som gav sig god tid i zen-style. Det nyttede ikke noget at stresse af den. Kunne have hinket på ad trappen, men tror ikke at det ville have været hurtigere. Endelig til sidst en kamp med ca. 1000 andre om at få mast sig ind i en af busserne fra Nørreport mod uni. Konkurrencen var hård, og krykken kunne måske være brugt som våben, men at dømme efter de andres rejsende insisteren på også at komme med bussen, turde jeg ikke risikere at miste balancen i forsøg på at fælde andre. Jeg kom med en 150S, hvor jeg allernådigst kunne finde et hjørne at læne mig op ad.

DSC_0989

Første forelæsning – til tiden takket være gode gamle akademiske kvarter. Ideen med at sidde yderst et sted i toppen havde umiddelbart virket som en god ide, indtil jeg satte mig op opdagede at det sikkert ikke var det. Men skævvredet ud mod siden, kunne krykken bruges som et fint balanceeksperiment, hvor jeg også kunne tage benene lidt op. Som handicappet kan man slippe afsted med den slags sære ting.

DSC_0990

Jeg øjnede en pludselig ledig plads foran i pausen mellem forelæsningerne. Det virkede noget nemmere. Måske for nemt. Mon det var en fælde? Trapperne gjorde sit til at understrege gammel og handicappet … her kommer en i pensionisttempo, men hun fylder jo også 100+ igen igen i år.

DSC_0992

En tur i toget om eftermiddagen virker noget nemmere end morgentrafik. Overvejer om det er smartere at tage afsted kl 4 i morgen tidligt, så slipper jeg for at kæmpe om pladsen med 1000 andre.

DSC_1001

Kørt hen til døren til julefrokost. Det er jo det rene luksus. Maven fyldt, benet op – det syge ben tog sig en lille lur under bordet, mens vi sang for Grethe, der blev 70 år gammel og strikkede sweatre til børnene i Hinnerup…noget.

DSC_1007

Man kan sove når man bliver gammel, er der nogen der siger. Måske kan jeg snart få lov så.

When I wish upon a star

Jeg så et stjerneskud.

Sådan næsten lige uden for syns rækkevidde gennem mit beskidte køkkenvindue ud mod øst.  Helt ved den øvre vindueskant, så jeg nåede ikke at se den ordentligt. Der skulle komme meteorregn i nat. Jeg lagde mig ud med at tæppe, ude på græsset, hvor jeg havde god udsigt mod nordøst, hvor det skulle komme fra. Jorden og græsset duftede sødt. Efter en 10 minutters tålmodigt venten så jeg et til! Jeg tror at det er første gang jeg rigtig har set en … men det går så hurtigt. Alt for hurtigt.

Jeg ventede i 10-15 minutter mere for bare at kunne se een mere, men det lykkedes ikke. Til sidst blev duften af græs og jord lidt for meget som sød og tung perfume, sindet for rastløst og måske ville Oscar finde på at vågne, mens jeg legede udendørs eventyr?

Well, I’ve made my wish. 

Hvad skyldes disse stjerneskud? Fra videnskab.dk:

Hvert år omkring 12. august kan man opleve en sværm af meteorer på nattehimlen. Det skyldes, at Jorden krydser ind i kometen 109P/Swift-Tuttles bane. Når det sker, vil støv fra kometen brænde op i Jordens atmosfære og ses som stjerneskud.

Den tilbagevendende meteorregn betegnes også som Laurentii-tårer, og hvis man er heldig, kan man nogle gange se op til 90 meteorer i timen.

Sidste sommer var meteorregnen svær at se, fordi Månen lyste alt for meget. I år vurderer Space.com, at Månen ikke vil give problemer, fordi den først står op lige før solopgang, og derfor efterlader den nattehimlen helt mørk.  

Fund i den hvide kommode

Er i gang med diverse oprydninger herhjemme (og min første lampeopsætning i loftet! Yay! Bedre sent end aldrig … ). I dag kom turen til den hvide kommode i stuen, en kommode jeg bruger til diverse skrivebords-papir-rod, løse kontorting samt andet godt. Der var nogle sjove fund i mellem.

 

1. En lille kassettebåndsoptager, som jeg vist nok havde lånt af en veninde til en studieopgave, hvor jeg skulle holde nogle interviews. Det var før smartphones tid naturligvis, og muligvis var den digitale diktafons tid (eller også var det for dyrt og fancy dengang). Hun ville ikke have den tilbage, så den blev i skuffen. Jeg har dog fået en digital diktafon siden, så måske skal denne her ud. Især da jeg ikke længere kan få kassettebåndet ud. Men er det ikke nuttede de små kassettebånd i miniformat?

 

2. En lille notatbog med bl.a. den første tid med Isa, omkring årskiftet 2002/03. 1. bad, sut for første gang, sundhedsplejerske, hårlængde 3 cm og den slags ting. På en anden side var der en nøje beskrevet dag til hendes hjemmeside, hvor jeg lavede billedreportager. Akkeja, første barn og de små detaljer der noteres på livet løs.

Første måned med Isa

 

 

3. Tastaturet fra min Macbook Air, som jeg havde fået hjælp til at udskifte (tak til Tue! Datanisten … ). Min Macbook Air hed Twiggy, fordi hun var så tynd og lækker. Hun blev opereret og fik et amerikansk tastatur sat på. Desværre holdt hun ikke så længe efter, men hun lå nu også i kommoden. Hun blev delvist brugt til at skrive speciale på i 2010, men da hun kunne finde på at slukke uden varsel og ikke kunne tændes igen det næste døgns tid, måtte jeg til sidst finde et alternativ.

Twiggys tastatur

 

 

4. Mine gradueringsbeviser fra min ungdoms-karatetid fra 1990-93. Herunder min sidste graduering i 3. kyu (brunt bælte) i Shin-Go-Ryu karate i 1993. Oprindeligt trænede jeg i Næstved hvor alle de beviser er fra, men da jeg flyttede til København i 1992, gav jeg træningen en chance ekstra i Hørsholm. For at spare penge på transport cyklede jeg til Klampenborg st og tog toget derfra. Efterhånden blev det for tidsrøvende ved siden af gymnasiet, klubben var jo heller ikke den samme og jeg fik måske andre interesser.

3. kyu

 

 5. Min lommeregner som jeg var forlovet med i gymnasiet. Den havde omvendt polsk notation, og alle troede at det var fordi jeg var fra Polen, at jeg sagde at den havde det. Men næh nej: Omvendt Polsk Notation. Men man kan jo sige at vi alligevel endte med at bo på polsk, og nu har den lagt sig behageligt til rette i min skuffe, måske resten af en eller andens tid.

Omvendt polsk notation

 

Udover dette var der de mere kedelige ting, såsom en miniopslagskalendertavle med børnemagneter, forskellige slags mønter og pengesedler, diverse ledninger, en dildo, en masse kondomer (ubrugte!), ørepropper, et gammelt batteri til en Dell pc, diverse udefinerbare dimsidutter, en konvolut med vandrajournal og scanningsbillede af Isa i maven, tre skriftlige opgaver der relaterede til babylisten/morsverden, skrevet i løbet af studietiden, løbemedaljer (fået for deltagelse) og kumite-medaljer (1x guld og 1x sølv) og diverse andre ting. Nogle af tingene har fået lov til at blive.

Shopping i Elgiganten

I Elgiganten efter at have returneret en Samsung højtaler jeg ikke helt synes om alligevel:

Mig: “Goddag. Har I flere af de små Sonos højtalere på lager? Synes at det så sådan ud på nettet da jeg tog hjemmefra, men nu ser det ikke sådan på mobilen alligevel”
Flink Medarbejder: “Det ser ikke sådan ud … kan du hente den i et andet varehus?”
Mig: “Så skal det ikke være for langt væk, for jeg er på cykel”. Tjekker lige mobilen igen og tilføjer: “I Herlev måske, da jeg skal deromkring senere”
FM: “Eller … skal det være den lille?”
Mig: “Ja, eller … mest pga. prisen”
FM hiver en Sonos mellemstørrelse frem, uden æske. “Jeg har også denne her som du kan få til god pris, den mangler bare en æske”
Mig: “Hm, det kommer an på hvor meget den koster. Jeg ville være fint tilfreds med den lille til 1700 kr og vil ikke give så meget mere”
FM: “Denne her koster 2600 kr som ny – du kan få den for 2200 kr”
Mig: “Hmm … men jeg har bare en lille stue, skal nok ikke bruge sådan en større størrelse … den lille til 1700 ville være fin“
FM: “OK, så 2100 kr”
Mig: “Altså, det er jo stadig 400 kr mere, og jeg skal egentlig bare have den lille, tror jeg”
FM: “1999 kr – og stik så af med dig!”

Jeg siger ja tak – og snupper en slowjuicer med på vejen ud. Det er farligt at handle i Elgiganten.

Hvordan en biokemi-wannabe blev til datalogen, der gerne ville være astrofysiker, men måske kan komme ind på matematik

Forsøgte engang for 20 år siden at læse biokemi. Kom omkring noget kemi og lidt andet blandet naturvidenskabeligt og mødte masser af dejlige mennesker. Og internet – oooh, shiny! Måtte tage et datalogi-fag for at få lov til at lege med internet for i 95 var man endnu ikke så fremskreden på HCØ. Kom til at skifte til datalogi – ups.

Forsøgte engang for længe siden at blive færdig med et datalogi-studie. Før eller siden lykkedes det – det var ikke før. Eller det var jo godt nok før “nu” – men altså, siden “da”. Så lykkedes det vel både før og siden, ja … jo. Med lidt kemi som sidefag, så var det da ikke helt spildt. Og noget matematik for matematikere på 1. år, så var jeg da helgarderet på det punkt, hvis jeg nu atter ombestemte mig til noget andet naturvidenskabeligt, tænkte jeg.

Forsøgte derefter i noget tid at finde den der hylde, som skulle være ret og god. Som jagten på den hellige gral; når har man fundet den, har man jo fundet lykken. Men der var så mange hylder og de skæve hylder var også dejlige – og hvordan kunne en skæv hylde være ret samtidig? Måske hvis den bare var parallelt skæv med dens retskæve ejer. Nogle gange føles det som om den rette hylde ligger lige rundt om hjørnet. Altså det næste hjørne. På den hellige dag “i morgen” finder jeg den. Det er så ærgerlig at jorden er rund og alligevel kan løbe om hjørner med en.

Forsøgte i år at få lov til at læse fysik. Det mangler lidt i det naturvidenskabelige repertoire. Det lykkedes ikke, så nu forsøger jeg at lave bagholdsangreb på fysikken, ved at snige mig ind gennem den matematiske side. Rykker nogle mænd (M/K) op til frontlinjen og ser hvad der sker. Sender spioner ud. Hænger ud på den naturvidenskabelige universitetscafé og forklæder mig som en af flokken. Ser om der skulle ligge en hylde eller to og flyde. Måske kan den altid rettes lidt ind, eller måske bare skæves til … eller fra.

“Før da” eller “siden nu” mødes måske på midten og jeg kan hylde sejren eller sejre over hylden eller måske en dag bare slappe aaaaaf og så’rn – det der (og Peter holder fest … og så skriver jeg en bog – også det!).

Genoptræning for den gamle, handicappede

Forleden var jeg til forundersøgelse inden genoptræning af mit knæ og kunne konstatere at det har været en god idé fortsat at bruge knæet på trods af det manglende korsbånd. Knæet har god styrke, men jeg kompenserer lidt meget ved forkerte stillinger (bukker knæene indad, især det skadede) ved afsæt og landing ved hop, som jeg blev testet en del i. Derudover blev jeg testet i at stå på et ben på både almindelig og blød underflade, mens jeg skulle gribe og kaste en bold en masse gange og fra forskellige vinkler. Jeg kunne konstatere at jeg også klarede ædruelighedsprøven.

Jeg blev nøje udspurgt om hvad jeg synes at jeg manglede at kunne (fysisk), hvad jeg kunne før, som jeg ikke kan nu. Udover min karatetræning (som jeg efterhånden blot ikke kan tage mig sammen til at starte op på igen) og mit løb, som foregår i sneglefart og i miniudgave (op til 3 km), nævnte jeg også hop, fordi jeg kan mærke at det ene knæet ikke er “helt” og lander derfor mere på det andet.

“Hop? Hvornår hopper du?”, spurgte hun.

Eeehm … hopper man ikke altid sådan lidt en gang i mellem? “Sådan noget hverdagshop”, svarede jeg. Altså, når jeg fx hopper over en vandpyt, eller ned fra et legehus (skyndte mig straks at tilføje at det var et ekstremt lavt legehus og på græs, da jeg fik smæk for denne, da jeg nævnte den hos kirurgen sidst – hvad er den nu af? – fik også et løftet øjenbryn i denne omgang) … eller danser, eller ikke er jurist fx. Det sidste sagde jeg ikke.

Jeg fik at vide at man godt kunne være heldig at genoptræne sit knæ uden korsbånd, så det stort set var lige så funktionsdygtigt som normalt. En 21-årig ville nok kunne genoptræne det og blive opereret alligevel, men når man er ældre, opererer de ikke helt så ofte. Ja så. Hvad så hvis man er drage og skal leve i tusinder af år? Heldigvis bestemmer jeg selv efter genoptræningen, om jeg gerne vil opereres alligevel, da kirurgen står på spring. Men nu ser vi lige.

Til at starte med skal jeg til genoptræning 3 morgener om ugen, inden arbejde. Uff … tidligt op, men woohoo, gratis træning.

 

Jeg er en god far!

Når man er far, så er det flot, hvis man tager flere måneders barsel (et par måneder kan også gøre det!), bruger tid sammen med sine børn og prioriterer dem frem for arbejdet en gang i mellem.

Når man er far og bliver skilt fra børnenes mor, så er det normalt at man har børnene 4-5 dage ud af 14. En der har børnene halvdelen af tiden er en god far og en rigtig god far, hvis han rent faktisk også prioriterer dem i den tid (der findes også nogle sjældne fædre, der har børnene oftere end halvdelen af tiden. Jeg har ikke mødt så mange, de er flygtige og svære at se, skjult af deres enhjørninge-aura. Jeg ved at de findes, også uden at moderen er død – men måske sjældent uden at moderen har nogle særlige issues).

Jeg har før fået bemærkningen at min ex da er en god far, når har han børnene mindst halvdelen af tiden (nogle gange har det tippet til lidt mere, nemlig så). Og det er han da også, men altså … får han mon også at vide, at han har en god ex-kone-mor, fordi hun tager sig af de fælles børn ca. halvdelen af tiden? (som regel gør hun jo altså, ikk’?)

Nå men … jeg tror også at jeg er en rigtig god far. Og deres far er en god mor – nogle gange tager han dem lidt ekstra, fordi deres far formerly known as mor, altså undertegnende, lige skal ud med gutterne og så’rn (ok, ikke helt så tit, men det er vel slemt nok at jeg overhovedet dagdrømmer mig væk til den slags en gang i mellem – dårlig mor! Men vel OK som drengerøvs-far … pigerøvs-mor giver jo slet ingen mening).

Jeg kunne jo have været sådan en der kun ville have dem hver anden weekend. Så det er da flot at det næsten bliver til halvdelen OG jeg sørger for mad og tøj og den slags, når de er her. Jeg er ikke altid så god til at lusekæmme og tvinge dem i bad, men de har jo heldigvis også en god mor, formerly known as far.

Når man  er far, så er det også mere OK, at man er den fjollede lala-forælder, mens det er hos mor at man har den trygge base. Jeg er bare en knaldgod far.

“Når nan er i din alder … “

Har været på Amager Hospital for at få kigget mere på mit knæ. Det primære jeg husker fra undersøgelsen er sætningen “Når man er i din alder … “. Derefter var det hele sådan lidt blurry …

Hvem skulle have troet at man kunne gå til lægen pga. knæet og så få konstateret at man er døende (sådan i løbet af nogle år … færre år end dengang jeg ikke havde diagnosen “Når man er i din alder …” i hvert fald). Læs resten

April 03, 2015 at 04:22PM

Har gjort rent på altanen, men ingen havemøbler at stille frem. Kun nogle gamle stole der burde stilles tilbage til storskrald hvor de kom fra. Er jeg så egentlig en time bagude i forhold til dem der har stillet havemøbler frem? Og hvis jeg smider havestolene helt ud, bliver jeg så tidløs?

Og apropos – er der så nogen der har nogle små havemøbler, I alligevel skal af med? From Facebook
via IFTTT

Dagens tebrev #5

 

Only on the path of night can you reach the dawn.

Det er jo sandt nok. Men hvis man nu sover sig igennem natten, og sørger for at vågne tidligt, så kan man jo stadig fange den smukke solopgang, og morgengry kommer uanset om man ønsker det eller ej. Og så gentages dette endda igen og igen og igen, indtil det ikke længere gør fordi man ikke længere er.

Skulle dette oversættes til den metaforiske mening, så kan man vel altid bedøve sig lidt med gin og tonic i de svære tider og med tiden kommer man nok igennem alligevel. Man skal nok bare passe på ikke at bedøve sig så meget, at man også misser den smukke solopgang.