Kategoriarkiv: Rejser

Ferier, rejser, oplevelser, eventyr

Leverpostej i Barcelona

Jeg sidder i lufthavnen i Barcelona en torsdag morgen. Klokken er 8:39, men jeg har været oppe siden klokken 5:30, for at have tid til alt hvad der kunne gå galt på vejen og alligevel have en chance for at nå mit fly. Der gik ikke noget galt – jeg fandt togstationen, jeg kunne købe en billet i automaten, jeg fandt det rigtige tog i den rigtige retning og stod af det rigtige sted (hvilket ikke skulle være så svært, eftersom det var slutstationen, men alligevel var jeg ved at hoppe af på et tidspunkt, hvor jeg synes at der stod noget med Aerporto – “Is this the airport?”, spurgte jeg en togmedarbejder-udseende mand, som svarede “si”, og da jeg var ved at hoppe af, panikkede han med et “aerporto!”, mens han pegede på indenfor i toget. Jeg blev indenfor i toget og dørene lukkede. Phew).

Så derfor var jeg i god tid, da jeg var i lufthavnen klokken 7 og flyets afgang var kl 9. Jeg fik en sms om at flyet var forsinket – ny afgang klokken 10:10. Nu var jeg i endnu bedre tid. Efter tjek ind og med boarding pass i hånden lykkedes det alligevel at overse de store blinkende skilte lige ved tjek ind og gå i den helt forkerte retning til departure. Jeg undrede mig over at flynummeret og destinationen ikke stod på de store tavler med afgange, men tænkte at det muligvis havde noget med forsinkelsen at gøre. Godt at det ikke var i dag jeg skulle til eksamen. Da det endelig var lykkedes at finde security control indgangen og den flinke dame tjekkede mit boarding pass, fik jeg et BEEEP. “No exista”, sagde hun. Tilbage til Norwegian, som sagde at jeg kunne sætte mig og vente en times tid. “Gracias”, sagde jeg med min bedste udtale og fik en tommerfinger op.

Jeg satte mig og ventede. Et par sæder ved siden af mig sad en kvinde i leverpostejsfarver. Kort efter kom hendes – hvad jeg går ud fra var – kæreste med kaffe og croissenter. Deres samtale druknede lidt i lufthavnens akustik og andre lyde omkring mig, og jeg kunne derfor ikke køre en mønstergenkendelse på sproget. Men efter at have observeret dem fra sidelinien i nogle minutter, mens jeg egentlig samtidig regnede fysikopgaver (jo, jeg gjorde!), konkluderede jeg svagt at det nok også var danskere. Selvfølgelig var sandsynligheden rimelig stor, eftersom jeg nok næppe var den eneste dansker der ventede på at kunne få adgang til departure. Men udover leverpostejsfarven, var der også et leverpostejsagtigt udtryk i kvindens ansigt. Det der “jeg har ikke fået min kaffe endnu, så jeg må godt – faktisk skal – virke lidt halvdød”-udtryk i ansigtet, som der er noget dansk over, tror jeg – og som nærmest kom tydeligst frem, da kæresten kom med kaffe og croissanter. Manden havde en lettere krumbøjet holdning i tynd “vakse viggo”-stil og bar lettere hængerøvsbukser. Men han var samtidig en pæn og fornuftigt udseende mand. Der var også noget “Find Holger” over ham samt et  afslappet “jeg har styr på det, så du kan bare slappe af”, i forhold til kvinden. Jægeren der skaffede kaffe og føde og passede på sin mage, som sad mageligt på sin trone og lod sig vimse om. Med leverpostejs udtryk i ansigtet og den der “meh”-tunghed i kroppen på en tidlig torsdag morgen i en lufthavn i Barcelona, mens jeg regnede på en rullende kugles vinkelacceleration.

Senere, da jeg var kommet igennem security gate og fandt et tilfældigt sted at sidde, mens jeg ventede på flere informationer, spottede jeg hende igen. Der sad hun igen alene med ryggen til, med sin leverpostejsfarvede udstråling. Hun sad alene i længere tid, og jeg var ved at blive i tvivl om det var hende. Men ganske rigtigt, kom jægeren atter vimsende, denne gang med to sandwichs og et par flasker vand. Mens jeg sad med min egen hjemmebiksede sandwich,  studsede jeg lidt over, om det bare var mig der var forudindtaget, eller om der var noget dansk over dem, der skilte sig af kulturmæssigt fra andre almindelige unge par. Og smilede lidt over at observere den der par-dynamik, som sjovt nok mindede mig om de mange nætter jeg har danset alene rundt på “Barcelona”-cocktail bar på Nørrebro, mens jeg ditto observerede parringsdansene omkring mig. Mennesket er et interessant dyr og sjovt at observere.

5 dages smukfest

5 dages smukfest. Kom hjem i mandags. Hvor var det dejligt med en break fra virkeligheden.

Jeg brugte en del tid på at tulle rundt for mig selv, selvvalgt, gå egne vegne, lytte til det musik jeg havde lyst til, gå og komme som jeg ville, være en i mængden, observere mennesker, høje, lave, fulde, sjove, spændende, anderledes og så også lige alle de andre.  Social kun i mindre doser.

Nogle gange stødte jeg til mine dejlige venner. Wolfie og Lassie og alle de andre. Og Lotte på stigen. Og Rune og Dorte og Christina og ikke mindst elgiganten shuffie (kender I den om el-giganten og hans el-skede?). Tak for dejligt selskab til dejlig smukfest.

Og en movinde jeg mødte ud af det blå efter at have klaget lidt over at jeg i år ikke fik mødt nogen helt tilfældigt, som jeg synes at jeg plejer. Også i år lykkedes det.

Jeg har lært at man hånd i hånd i gadedrengeløb kan komme meget hurtigt frem! Også i lettere beruset tilstand gennem en modgående menneskemængde.

Læs resten

Rue Sedaine, Paris

Her har vi boet i den sidste uges tid: rue Sedaine (billede) i 11. arrondissement (område) i Paris.

Gaden var fyldt med tøjforretninger fra ende til anden, hvilket jeg studsede lidt over, da det virkede som en relativ lille sidegade, primært med almindelige lejligheder. Jeg studsede også over at det tilsyneladende kun var kinesere der ejede disse forretninger.

Jeg var inde og prøve en kjole, som jeg synes godt om. Der var ikke prismærke på, men den kostede 10 euro. Haps – troede jeg. Men det viste sig at jeg skulle købe mindst 6 stykker ad gangen. Ahh … det var åbenbart grossister der havde deres butikker her. Læs resten

Hvornår er man blevet så voksen, at man glemmer at lege?

En supertur i Eiffeltårnet i dag, hvor vi sprang den værste kø over, ved at have billetter printet ud hjemmefra. Eiffeltårnet er hvad det nu engang er. Endnu en “been there, done that” til bagagen (ikke første gang for mig, men første gang for ungerne. De var behørligt imponerende og det VAR også smukt deroppe i klart vejr. Og højt).

“Se der er folk nede i springvandet”, sagde Isa og pegede ned i det store springvand lige i nærheden af Eiffeltårnet, mens vi var oppe i det. Det så der da sørme ud til at være; små levende prikker i det store “bassin”, så der skulle vi selvfølgelig hen bagefter for at se nærmere på sagerne. Det var 25-30 grader varmt og vand virkede tillokkende. Læs resten