Kategoriarkiv: Skriverier

Diverse nye og gamle skriverier

Kan vingerne bære?

“Jeg tror at du trænger til at flyve”, sagde anarkisten. Ja, det gør drager som regel. Men kan vingerne bære?

Stormen har lagt sig, oktober med sin kraftfulde ligefremhed er forbi. November sniger sig langsomt ind under huden … ubemærket, tror den, men vi ved alligevel alle at den er der. Og den ved godt at vi ved det, alligevel overrasker den. Hverken med storm eller fuld eller endt, men knap begyndt. Halvfuld, som månen. Og tilsyneladende fyldt med elektricitet. Spændingen stiger. Helt op til hovedet. Krampagtigt. På det bevidstløse plan. Ryst flasken og håb på det bedste.

Læs resten

Halloween i fængselsbygningen

“Velkommen i helvede” hilste den lille djævel, da hr. og fru. døde-lig mødte ind i helvedesbygningen om morgenen.

De havde alle haft gode intentioner den morgen. Om at være komme til tiden. Om at få skrevet den rapport. Om at få svaret på den e-mail. Der blev brolagt løs, og her var vi så. For endende af vejen, brolagt med gode intentioner. Læs resten

Dagen derpå, efter stormen

Bom-chack … bom-chack … bom-chack …

På arbejdet sad hendes kollega og kastede bolden mod en væg, mens han ventede på at et eller andet kompilerede et eller andet færdigt. Eller noget. Stormen havde lagt sig, og uden for var der stille regn. Ikke hærgende eller aggressiv som uvejret i går, nærmest bare rolig, afmålt og vedholdende. Sådan lidt selvsikker, som den egentlig var ligeglad med hvad man syntes om den. Men måske netop derfor syntes hun godt om den.

Der var ikke ret meget anden udsigt end de fængselsagtige mure der omringede hende, og den fortsatte stille regn. Og lyden af bolden mod væggen for en kort stund, inden han tabte den og hun tabte tråden. Læs resten

Dagen derpå

Bom-chack … bom-chack … bom-chack …

På arbejdet sad hendes kollega og kastede bolden mod en væg, mens han ventede på at et eller andet kompilerede et eller andet færdigt. Eller noget. Stormen havde lagt sig, og uden for var der stille regn. Ikke hærgende eller aggressiv som uvejret i går, nærmest bare rolig, afmålt og vedholdende. Sådan lidt selvsikker, som den egentlig var ligeglad med hvad man syntes om den. Men måske netop derfor syntes hun godt om den.

Der var ikke ret meget anden udsigt end de fængselsagtige mure der omringede hende, og den fortsatte stille regn. Og lyden af bolden mod væggen for en kort stund, inden han tabte den og hun tabte tråden.

Læs resten

Stormfuldendt

Det var en mørk og stormfuld nat …

Hun sad indenfor med sin varme kop te, som efterhånden var knap så varm, fordi hun havde glemt alt om den og den egentlig bare stod der til pynt og for at sætte rammerne om situationen med det perfekte stormvejr der hærgede udenfor, mens hun trygt sad indenfor. Egentlig ville hun have lavet kakao, men der var ikke mere mælk.

Hun havde havde krydset farefulde veje på sin jernhest for at komme hjem. Kæmpet mod flyvende plader, men heldigvis undgået de ikke-eksisterende flyvende tallerkener. Passeret hjernedøde affaldscontainere, som pludselig også havde fået deres eget liv, og som zombier fulgte en vej uden retningssans. Væltede ned på gaden uden formål eller mening, lidt i stil med fulde mennesker en lørdag morgen i København. Læs resten