Da tiden stod stille i 2 timer og 18 minutter

Jeg har i dag bagt boller, afleveret børn i skole og løbet 25 km. Ny distancerekord. Jeg løb også lige små 1½ km ved afleveringen af børn (som var på cykel), men det må vist tælle med som opvarmning.

Jeg vidste godt at jeg ville ud på en længere tur i dag. Satsede på i hvert fald 15 da jeg langsomt løb sydpå mod Brøndby Strand. Jeg kom i tanke om at det kunne være hyggeligt at løbe langs stranden, og det har jeg faktisk aldrig gjort før, så det skulle prøves. Jeg løb lands vandet hen mod Vallensbæk strand og fortsatte derefter mod Ishøj eftersom jeg pludselig kunne mærke at jeg havde god energi i dag.

Derefter fortsatte jeg rundt på ukendt grund gennem Ishøj, forbi (under) diverse motorveje som jeg efterhånden har opgivet at holde styr på (kom forbi en fletning af motorveje på et tidspunkt … Holdæk og Køge tror jeg?) og op gennem Vallensbæk og muligvis lidt at kanten af Taastrup og tilbage mod Roskildevejen og gennem Albertslund og Glostrup før jeg var hjemme 2 timer og 18 minutter senere – godt 25 km.

I al den tid hørte jeg kun een sang på repeat: Rihanna med Diamonds. Hvorfor? Egentlig ved en fejl først. Jeg havde downloadet den sammen med andre sange men kun fået overført den ene til min ipod. Så da jeg satte de seneste hentede på repeat var det kun den. Men jeg skiftede ikke sang, for det føltes rart. For det første fordi jeg kunne mærke at sangen gav mig god energi – sådan nærmest gav mig lyst til at flyve. Og for det andet fordi det var noget ubeskriveligt tidløst ved at høre det samme og det samme og det samme igen og igen og igen hele vejen, hele tiden, uanset hvor jeg kom hen. Sådan ganske meditativt – nærmest. Som at bevæge sig afsted ved at stå stille.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *