Dagens tebrev #5

 

Only on the path of night can you reach the dawn.

Det er jo sandt nok. Men hvis man nu sover sig igennem natten, og sørger for at vågne tidligt, så kan man jo stadig fange den smukke solopgang, og morgengry kommer uanset om man ønsker det eller ej. Og så gentages dette endda igen og igen og igen, indtil det ikke længere gør fordi man ikke længere er.

Skulle dette oversættes til den metaforiske mening, så kan man vel altid bedøve sig lidt med gin og tonic i de svære tider og med tiden kommer man nok igennem alligevel. Man skal nok bare passe på ikke at bedøve sig så meget, at man også misser den smukke solopgang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *