Der er nogle bånd der binder mig

I dag var det min første arbejdsdag som fastansat på KEA (multimediedesign) som underviser.

Jeg var i forvejen ansat som timelærer og i praksis er der jo endnu ikke den store forskel fra at være timelærer på pt fuld tid til fastansættelse på tilsvarende fuld tid, men jeg har en snigende fornemmelse af fremtidige bånd der kan begynde at stramme, når jeg pludselig ikke længere er at betragte som løsgænger.

På den positive side er selvfølgelig trygheden i en fast ansættelse i form af en eller anden form for løn man ved kommer ca. en gang om måneden. Og at jeg ved at når min undervisning i nuværende modul er slut om nogle uger, så er der noget andet undervisning til mig (aner ikke hvad endnu – så lidt spænding har jeg til gode, så ikke alt går op i tryghedshat og -briller!).

Jeg overvejer at købe en bil igen – den tidsmæssige frihedsberøvelse giver da til gengæld mulighed for en anden slags frihed. Med cyklen kan jeg komme nok så langt, men det tager noget lang tid, og er også besværligt med mange kufferter og børn der i øvrigt ikke kan (gider) at cykle spor langt. Jeg cykler fx sjældent til Barcelona, eller måske endda aldrig.

Den “onde” bagside … ved jeg i praksis ikke noget om endnu … (og med ja-hatten på er der faktisk slet ikke nogen! Og med sølvpapirshatten på … uha, det tør jeg slet ikke udtale mig om. Men så verden er ond. Meget ond. Godt at jeg ikke har en sølvpapirshat. Endnu). Men en følelse af at der vil blive brugt en del mere tid på møder og deslige end ved den løst tilknyttede undervisning/vejledning jeg indtil videre har kunnet nøjes med at være udsat for. Og at jeg pludselig sidder i saksen. Hvilket jo er ironisk nok (og praktisk ikke mindst), når vi snakker om bånd der binder. Saks og bånd må ophæve hinanden (og så er vi slet ikke noget til sten og papir endnu).

Når man har haft den gode og den onde, så skal man også have den virkelig sjove. Den virkelig sjove er at jeg egentlig ikke er overvældende vild med at stå og undervise. Men det er jo derfor jeg gør det. Så jeg kan blive overvældende vild med, eller måske bare det der ligner. Øvelse gør vel mester og jeg vil gerne.

Nå ja, og så er det også sjovt at jeg om fire år kan arbejde mig op til en Lektor-titel, hvis jeg når så langt, og det lyder jo meget godt: Lektor-Lenka. Bogstavrim kan vi lide. Det må absolut være den mest motiverende grund til at klø på. Indtil videre er jeg adjukt … kan ikke engang finde på et navn der flyder godt med det, selv hvis jeg ville … Måske Adjunkt-Ada? Ada er egentlig også et sejt navn.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *