Geocaching i Paris med indbygget cola-mission

På 2. dagen i Paris, I forbindelse med vores besøg i Montmarte, havde jeg planlagt en tur omkring en geocache, som både skulle være let at finde og samtidig tog os forbi den romantiske “I love you”-væg, fyldt med I love you’s på alle mulige verdenssprog.

isaoscaramelie2isaoscaramelie1Vi fandt stedet som vores sidste stop med ultratrætte fødder, da vi udover Montmantre også havde besøgt La Villette parken samme dag (og faret lidt vildt på jagt efter mad og endt hjemme igen for derefter at tage ud igen). Men ak og ve! Vi var for sent ude og der var lukket ind til parken med kærligsvæggen.

Ungerne havde netop fået en cola hver, efter at have pirret et lettere ømt punkt; de savnede far, hvor de bl.a. kunne få cola meget oftere. Efter at have danset og sunget en lille “sunde-lorte-mor”-parodi, forbarmede jeg mig og de fik en cola hver. Her ses de med “Amélie”. Dejlig pige og meget, meget sød!

Amélie bag tremmer 

Tilbage til den lukkede port, hvor Oscar stod med Amélie og legede med hende med hænderne på den lukkede side af porten. Og pludselig lå hun der. Søde Amélie lå bag den låste låge, trillet uden for rækkevide. Oscar som lige havde glædet sig over endelig at have fået sin lykkedrik, var grædefærdig. Han var ved at kravle op over porten, men jeg gav ham ikke lov. Kort tid efter overvejede jeg alligevel selv at kravle over, men Isa gav mig ikke lov.

Vi kunne ikke nå hende med hånden. Jeg fandt en gren, men heller ikke den var lang nok. Jeg fandt en længere, men den var ikke stærk nok. Amélie lå i en lille fordybning, så hun også skulle lidt op ad bakke.

Jeg var tæt på at give op, men var i dilemma mellem løsningerne “fuck det, vi køber bare en ny” og “så må du passe bedre på din cola en anden gang”. Det var nemmere at blive ved med at forsøge at få fat på colaen, som trods alt ikke var helt uden for rækkevidde.

Isa fik øje på en mærkelig ledning med en løkke. Man skulle tro at det var en cola-fanger placeret der af universet, da løkken perfekt passede om Amélie. Og der sad jeg så, med ansigtet mellem tremmerne ind til kærlighedsparken og forsøgte at fange den der lykkedrik, der kunne gøre det hele godt igen. En sjovt nok ikke helt ubekendt fornemmelse.

colamission

Reddet af kineserne

Efter at have forsøgt i lidt tid og mistet grebet om flasken, kom nogle kinesere til. De måtte også skuffet sande at parken var lukket, men de stillede sig op for at tage et par billeder gennem tremmerne. Min mystiske flaskejagt kunne nok ikke undgå at fange deres opmærksomhed, for da jeg atter mistede flasken efter at have været ganske tæt på, lød der et gruppe-“ååååh” fra siden.

“We can help you” gestikulerede de, og den ene tog min løkke, mens den anden var i fuld gang med at udfolde et kamera-stativ. Naturligvis havde de sådan et med i tasken. Og vupti, der gik ikke mere end et par sekunder, så havde superheltene reddet Amélie og dagen og lykken.

I love you

Dagen efter, efter både at have badet i springvandet ved Eiffeltårnet igen (det er vel nærmest som at være på charter, når man sådan lige kan hoppe i poolen – uden dog at vide noget om det, da jeg aldrig har været på charter) og været forbi Triumfbuen, som dog var spærret af pga. nogle cyklister der legede ræs, var vi forbi kærlighedsvæggen igen. Denne gang med lidt bedre held.

Her fandt vi vores anden geocache – “I love you” – og den første i Paris. Hurra!

 

lenkaoscarmontmanrte triumf 

isacache iloveyouwalllenkaisa

Jeg havde endnu en dag trætte børn på hjemturen.

traetteisadag3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *