Kunsten at udsætte tingene

Jeg er ved at læse denne bog “Kunsten at udsætte tingene“. Det er en kort og letlæselig bog, som endda er meget underholdende at læse. Men jeg har nu alligevel udsat at få læst det sidste af den i den seneste uge.

Og det er helt efter bogen!

Bogen beskriver hvordan mange af os er “Strukturerede overspringshandlere”. Som forfatteren, som i øvrigt er professor i filosofi, beskriver, så får han egentlig udrettet en hel masse og får en masse fra hånden. Det er ofte bare ikke det der egentlig står på todo-listen, netop fordi det bliver udsat og overspringshandlet til fordel for en masse andet (måske umiddelbart mindre vigtigt eller relevant, men så alligevel … ). Og sådan er det gerne for mange af os. Man får udført en del ved at overspringshandle fra det man egentlig synes at man burde have udført.

Og det er måske i virkeligheden ikke så slemt. For det man skal have udført, skal man nok ende med at få udført på et tidspunkt når der er press nok på (fx en deadline). Og ellers var det nok ikke vigtigt nok.

Jeg har derfor skrevet “Læs Kunsten at udsætte tingene” øverst på min daglige todo-liste (mest fordi jeg synes at det var en hyggelig ting at skrive på – der skal være lidt balance i todo’en), og i mellemtiden har jeg fået udført en masse andre ting der står på min liste. Og bogen skal jeg nok også få læst, når jeg skal overspringshandle fra nogle andre ting (fx få skrevet dette blogindlæg færdigt?).

Nogle andre gode pointer er:

  • Perfektionisme: man har ofte en lidt for ambitiøs idé om hvordan noget skal være, før det betragtes som færdigt. Nogle gange kan perfektionisme spænde ben for en, ved at man aldrig bliver færdig, fordi det ikke bliver “perfekt nok”. Jeg kender det fra egne projekter, eller rettere har gjort. Nu smækker jeg halvfærdige ting op til højre og venstre, bare for at skubbe mig videre. Er ikke sikker på at det er bedre …
  • Huskelister: hvis man har svært ved at komme i gang, er det en god idé at dele op i helt små bidder. En huskeliste ved ens ringeklokke om morgenen kunne fx. se ud som følger:
    1. Slå Alarmen fra
    2. Lad være med at trykke på snooze-knappen
    3. Stå ud af sengen
    4. Gå ud på badeværelset
    5. Lad være med at gå i seng igen
    6. Gå nedenunder
    7. Lav Kaffe

    Faktisk bruger jeg ofte noget lignende om morgenen, men det er mest når jeg har ungerne og skal huske flere ting og få tiden til at gå op. Det er nu meget tilfredsstillende at have en mini-tidsplan, når man er søvndrukken og ikke kan huske 7 ting på en gang på både sine egne og sine endnu mere søvndrukne børns vegne. Derudover foreslår han at det kan være smart at skrive ikke-ting på, altså ting man IKKE skal gøre, når man først skal gang:

    1. Tag en kop kaffe til
    2. Sæt dig ved skrivebordet, ikke i sofaen
    3. Tænd computeren
    4. Lad være med at tjekke e-mail
    5. Lad være med at begynde at surfe på nettet
    6. Åbn word
    7. Gå til “Dokumenter” og vælg “Dummet-anmeldese”.

    Se, det kunne måske være relevant for mig! Altså bortset fra at jeg erstatter kaffe med to (undtagen i virkelig pressede perioder) og at det nok er et andet dokument jeg skal åbne. Men det er rart at have noget helt slavisk at følge, for ikke at gå helt galt i byen og ende med at surfe rundt i de samme netcirkler i nogle timer og “glemme” at komme i gang.

  • Det er nogle gange en god idé at samarbejde med mennesker der ikke er overspringshandlere, for at få mere fra hånden – at blive tvunget ud. Lidt ligesom vækkeuret er den slags mennesker en godt værktøj til at tvinge en i gang frem for at snooze. Samarbejde med andre nølere kan også fungere, så længe man er nogenlunde på bølgelængde med hvilke opgaver der udsættes og hvilke man ender med at arbejde på.
  • “Udfør aldrig en opgave i dag, som måske er forsvundet i morgen”. Nogle gange, kan man ved at udsætte tingene, ende med ikke at behøve at få den gjort alligevel. Måske fordi en anden mere ivrig person har snuppet opgaven (det kan selvfølgelig være mindre godt … men hvis man har udsat den så længe, så var det måske ikke den fedeste tjans alligevel) eller måske fordi den bliver forældet af andre grunde. Og nogle gange har man brug for at lade en opgave modne som en baggrundsprocess, mens man kører nogle andre – og måske lidt sjovere – processer i forgrunden.

(Jeg har i mellemtiden fået læst bogen færdig, da jeg lige skulle se om der var noget i det sidste der var relevant at få med).

Ja, klart, nogle gange er det knap så fedt at man udsætter noget så meget, at tiden løber fra det eller man ikke får gjort de ting man gerne vil have gjort. Men bogen er en god reminder om alt det man så i stedet får gjort. Nogle gange kan man få “modnet” opgaver, ved at udsætte dem. Fx var jeg også 15 år om mit studie, men havde jeg gået i gang med speciale 10 år tidligere (2000), så ville tiden slet ikke have været moden nok til at skrive om online communities og sociale netværk.

Og hvis man stadig har det skidt med at udsætte tingene, kan man tænke på denne:

“Tag og zoom lidt ud. Snart er det hele overstået. Solen eksploderer” (Jim Stone)

BUM.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *