Lenkaerne på afveje

Jeg kom ud og løbe i dag. Det var ikke lige planlagt at jeg skulle løbe 11 km, men jeg kom på afveje. Et sted i det ukendte på nye veje kom jeg til at dreje forkert og vidste ikke engang at jeg havde mistet orienteringen. Først da jeg lige kiggede ned på min smartphone for lige at tjekke efter om jeg var på rette spor, viste GPS’en mig at jeg var på vej i en næsten stik modsatte retning.

Sådan kan det jo gå, men heldigvis var omgivelser smukke og jeg fik oplevet lidt ekstra ukendt land.

Lidt løbsfilosofi sat i relation til hverdagen

Når jeg er ude og løbe og eksperimenterer med nye veje, kan jeg ikke lade være med at sammenholde det med at leve livet generelt. Og meget passende er det måske, at jeg løber en helt ny vej, når det samtidig er dag 1 (eller sådan føles det, fordi slutningen af sidste uge på lettere revet ud af kalenderen, ups) i mit nye liv på vej mod det ukendte.

Jeg har sagt min stilling på Danmarks Statistik op pr. 1. maj i sidste uge. Det har længe føltes som et mentalt fængsel, men samtidig var det jo et trygt fængsel. Jeg vidste hvor jeg var, også selvom jeg ikke altid brød mig om det. Og nu … nu er jeg ikke længere en del af en fælles gruppeidentitet og er i tvivl om hvor jeg hører til og er på vej hen. Jeg har lidt løst arbejde hist og pist (med indlagt ferie uden løn), lidt selvstændig virksomhed (meh), lidt penge jeg mangler af få udbetalt, lidt opsparing, lidt feriepenge … og masser af charme og selvtillid!

Jeg har valgt IKKE at satse på dagpenge pt. Jeg vil tage chancen og nødtvunget finde nye veje. Jobjæger? Eller jobskaber? Arbejdsløs? Eller arbejdsFRI? Og måske kommer jeg også her på afveje her og måske ender det med nogle omveje, men jeg er sikker på at jeg nok skal “finde hjem” igen (eller finde et nyt hjem – måske er jeg bundet fysisk af min bopæl pga. børnene, men så kan jeg da vandre på eventyr karrieremæssigt).

Og det fører os til Lenkaernes nye blog

Ja, så har jeg passende oprettet denne blog, for at have et samlet sted at skrive om mit (vores) nye (og måske gamle) liv, hvad enten det er Lenka1 der får flyvske griller i hovedet, såsom at skrive en børnebog eller Lenka2 der sætter det lidt i perspektiv og laver nogle lister eller om det er begge Lenka’erne der udfordrer sig selv på hver deres måde og skiftes til at herske over den fælles krop eller om det er overLenkaen der binder det hele sammen, så kommer det her.

En blog om karrieren som ikke er en karriere, om følelserne der skaber sig, om tankerne der spænder vidt, om børnene så meget jeg synes jeg nu kan tillade mig, om fysisk såvel som mental sundhed og ikke mindst diverse projekter og domænenavne, som måske eller måske ikke bliver til noget.

Jeg pynter siden lidt op til noget andet end standardbloggen en anden god gang, når jeg har brug for en overspringshandling.

Morale

Og som løbehistoriens morale, må jeg konkludere, at hvis man tager nogle chancer er det en god ide at have nogle hjælperedskaber til at rode sig ud af eventuelle fejlvurderinger og at selv fejlvurderinger kan give nogle gode nye oplevelser og erfaringer. Og at det ikke skader at få lidt sved på panden.

En tanke om "Lenkaerne på afveje"

  1. Pingback: Derfor elsker jeg at løbe | Lenkas og Lenkas virtuelle legeplads

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *