Lenkaerne på cykeleventyr

Efter at have siddet hele dagen indendøre, tænkte jag at det ville gøre godt med en lille cykeltur. Helt tilfældigt havde jeg badetøj på under kjolen og et håndklæde på bagageren og tænkte at jeg måske helt tilfældigvis kunne komme til at cykle forbi stranden. Det kan man jo godt komme til, mens ens hjerne tænker den anden vej, og øjnene måske kigger en tredje.

Finurligt nok kan man tilsyneladende ikke stole på at cyklen tager den vej man havde planlagt at “komme til”, mens hjernen blev afsporet. Måske er det en bieffekt af at være flere Lenkaer om at bestemme?

Så vi tog en lille hyggeomvej og var pludselig ved Avedøre Holme i stedet for.

Se, en fugl! Nå nej, et fly.

“Se!”, sagde den ene Lenka – “der er en dæmning man kan cykle på”. Ny slags oplevelse, som førte til ukendt territorium og ikke mindst en praktisk oplevelse af hvor store sådan nogle vindmøller egentlig er på helt tæt hold. Og så ville hun videre og se hvad der var rundt om det næste hjørne.

Inden jeg nåede at overveje situationen nøje, havde den anden Lenka bare fulgt trop og jeg begyndte at mistænke at vi var tæt på Amager da jeg kunne se flyene lande i horisonten og vi derefter kom til en bro som vi cyklede over. Mistanken voksede da der på den anden side var et “Velkommen til Vestamager”-skilt.

Eventyrstien

“Se!”, sagde hun igen. “En cykelsti der fører hen mod det ukendte og som vi aldrig har set før!”. Jeg vidste godt at jeg var i undertal, når jeg forsøgte at pointere over for mig selv a.k.a. de andre Lenkaer, at vi allerede havde cyklet et godt stykke, og vi var sultne og havde blot en lille flaske vand med, og vi anede ikke hvor vi var på vej hen, men blot at det i hvert fald var i modsatte retning end hjem. Men det tog Lenkaerne sig ikke af.

I stedet for cyklede vi videre, og jeg må indrømme at smukt var det! Vand, masser af vand der strakte sig ud mod horisonten, og solen der lunede og som reflekteres i bølgende mønstre i vandet. En smal cykelsti, en let sommerkjole og luften der kaldte på eventyr.

Da stien delte sig i to, og den ene sti førte til skovagtige eventyr og mod Dragør, mens den anden førte til ind mod Amager og rundt, kom hun endelig til fornuft og drejede af. Ind mod Amager, hvor vi kom til Naturcenter Vestamager. Jeg noterer mig bag øret at det er DER det ligger til en anden god gang. Og noterer mig bag øret at skoveventyr og Dragør ligger klar til en anden dags cykelimpulsivitet, mens hjernen tænker den anden vej.

Hjemme

Min fødder gav sig til at sove der et sted på turen. Utroligt at de bare kunne slippe afsted med det, mens vi andre måtte fortsætte arbejdet!

Og 51 km var vi vupti hjemme igen. Så langt har jeg ikke cyklet før, men til gengæld har den indre eventyrer fået et skud impulsivt lykkeglimt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *