Lykkehjulet

Af en eller anden grund får jeg gerne associationer til Smukfest når jeg tænker på lykkehjulet. Har du nogen sinde leget lykkehjul uden et fysisk lykkehjul? Det gælder først og fremmest om at sige den rigtige lyd (“DIGIDIGIDIGIDIGIDIGIDIGIDIGI-DING!” – evt. “DIGIDIGI…osv-“BÅÅÅÅT”, hvis den lander på tabt tur). Og så er det om at holde styr på alle de gættede bogstaver derefter! Der er potentiale for mange gode grin, men man skal nok have været der.

Nå, men de er nu ikke den slags lykkehjul jeg tænker på her. Dette lykkehjul er fra samme event som de “5 vigtige” og var et indslag af Thomas Flindt. Læs resten

5 vigtige

Fra foredraget “Arbejdsglæde og teamplay” af Anders Bircow og Thomas Flindt d. 31. marts 2015. Egentlig synes jeg ikke at det begrænsede sig til at handle om arbejdsglæde, men om livsglæde generelt.

De fem vigtige i note to self -form.

1. Lege – “Tag leg alvorligt”
Hvad nu hvis alt kunne lade sig gøre? Udford de mange ens og gentagende tanker du har hver dag. Leg med nye tanker. Tag dig selv lidt mere for sjov.

Læs resten

IFTTT FTW!

Jeg var til workshop i dag (tak til Mie for et fint workshop om ToDoIst – rigtig fint todoliste-værktøj) og her kom vi til sidst kort ind på IFTTT – IF This Then That. Wow, jeg er imponeret!

Jeg havde godt nok kort hørt om det for et lille års tid siden, da min kollega havde nævnt det i forbindelse med undervisning, men dengang anede jeg ikke hvad det var og arkiverede det derfor i “Aner ikke hvad han taler om, smil og vink”-boksen. Nu bliver det så hevet frem igen og bundet op på noget virkeligt.

IFTTT er et online program, der kan forbinde diverse online tjenester som man bruger og foretage en handling på en tjeneste, på baggrund af en anden tjeneste. Eksempler: Læs resten

Det magiske skrivebord

Var ude og smide gamle bildæk (nej, ikke dem om maven) ud. Fandt et magisk gammeldags skrivebord/kommode, med hemmelige skuffer og dikkedarer, smidt ud til storskrald. Overhovedet ikke min stil, men det stod bare der og talte til mig. Sagde at jeg blev nødt til at tage det med hjem, så jeg kan sidde ved det og skrive gammeldags kærlighedsbreve og historier med fjer og blæk. Evt. måtte jeg godt bruge min mac med plads til en kop kaffe, hvis jeg insisterede. Og det behøvede ikke at være kærlighedsbreve.

Læs resten

Lever i fremtiden

Jeg kigger i kalender igen og igen og igen, på kort og lang sigt, på dag-niveau, uge-niveau og måneds-niveau, som andre kan finde på at åbne køleskabet og kigge igen og igen, uden helt at vide hvad de vil der.

Som om det at gennembore kalenderen med sit blik og brænde alle detaljerne fast vil føre mig direkte igennem dem … få alting til at gå op i en højere enhed og spole hurtigt til fremtiden, til der hvor jeg tror jeg gerne vil være uden helt at være sikker på hvor det er.

Jeg lever i fremtiden, på ikke altid den heldigste måde. Altid på jagt efter det næste hjørne. Jeg ved hvad jeg har (måske) – men hvad jeg ellers få? Hvilken farve er det næste græs? Er der andre farver end grønt? Grønt, grønnere, regnbuefarvet.

Hvorfor er nu’et mon ikke bare godt nok?

Kunsten at udsætte tingene

Jeg er ved at læse denne bog “Kunsten at udsætte tingene“. Det er en kort og letlæselig bog, som endda er meget underholdende at læse. Men jeg har nu alligevel udsat at få læst det sidste af den i den seneste uge.

Og det er helt efter bogen!

Bogen beskriver hvordan mange af os er “Strukturerede overspringshandlere”. Som forfatteren, som i øvrigt er professor i filosofi, beskriver, så får han egentlig udrettet en hel masse og får en masse fra hånden. Det er ofte bare ikke det der egentlig står på todo-listen, netop fordi det bliver udsat og overspringshandlet til fordel for en masse andet (måske umiddelbart mindre vigtigt eller relevant, men så alligevel … ). Og sådan er det gerne for mange af os. Man får udført en del ved at overspringshandle fra det man egentlig synes at man burde have udført.

Og det er måske i virkeligheden ikke så slemt. For det man skal have udført, skal man nok ende med at få udført på et tidspunkt når der er press nok på (fx en deadline). Og ellers var det nok ikke vigtigt nok.

Læs resten

Der er nogle bånd der binder mig

I dag var det min første arbejdsdag som fastansat på KEA (multimediedesign) som underviser.

Jeg var i forvejen ansat som timelærer og i praksis er der jo endnu ikke den store forskel fra at være timelærer på pt fuld tid til fastansættelse på tilsvarende fuld tid, men jeg har en snigende fornemmelse af fremtidige bånd der kan begynde at stramme, når jeg pludselig ikke længere er at betragte som løsgænger.

Læs resten

Første karatetime i 22 år

(Fuck, er det virkelig så længe siden?)

Fra jeg var 13 til 16 år var karate min store passion. Jeg elskede at træne karate, elskede både kampelementerne og fokus på den indre ro. Jeg så filmen Bloodsport med Jean-Claude Van Damme mindst 13 gange i løbet af et par uger. I en stil om mit fremtidige liv, beskrev jeg hvordan jeg ville bo i Japan (og have fjernsyn i alle rum – så var jeg hellere ikke mere zen end det). Min dagbog fra den tid handler om karate i hvert andet indlæg (hedder det egentlig indlæg, eller er det først her i blog-tiden at det er begyndt at hedde det?).

Læs resten