Personlig værdi #1: Kærlighed

Jeg har opdaget, at en forudsætning for at jeg kan føle mig hverdagslykkelig, er at jeg kan leve mit hverdagsliv i overensstemmelse med mine personlige værdier.

Mine personlige værdier er nogle jeg er kommet frem til gennem mange års interesse og studier for mit eget ego (og alterego) – og for menneskelig psykologi og selvudvikling generelt. Jeg tror at man skal bruge noget tid på at lære sig selv og sine indre værdier at kende, for at finde frem til hvad der virker for en personligt. Totalt cliche, men cliche’er er jo gerne blevet det fordi der er noget sandhed i dem.

Nedenunder og i kommende indlæg, kommer der noget længere skriv om mine egne værdier og hvorfor de er vigtige for mig. Nogle som jeg i øvrigt vil finpudse løbende, da jeg stadig ikke er rigtig klog (på mig selv).

Værdi #1: kærlighed

Når jeg genlæser mine dagbøger fra for 20 år siden, slår det mig at der er et tema der går igen, som også går igen i mine nuværende dagbøger: kærlighed (ok, dengang måske mest forelskelse og diverse lunefulde følelser).  Det lader til at være noget der fylder, både når det er godt og skidt. Og når det er godt, giver det den mest fantastiske lykkefølelse af dem alle! Højt at flyve, dybt at falde, men heldigvis har jeg en indbygget trampolin.

Kærlighed er heldigvis mange ting. Den følelse dækker så bredt, at jeg nogle gange synes at den skulle deles op i fordskellige ord.

  • Der er en forældres kærlighed til sine børn og der er et barns kærlighed til sine forældre.
  • Der er den passionerede kærlighed mellem to elskende.
  • Der er kærlighed til sig selv og der er kærlighed til livet.
  • Der er kærlighed til ens medmennesker, familie og venner og måske dyr.
  • Der er kærlighed til specifikke følelser og fornemmelser (jeg elsker at elske) og der er kærlighed til oplevelser (eller måske er det same same, da man elsker den følelse som oplevelsen giver en).
  • Der er sågar også kærlighed til materielle ting (jeg har engang været forlovet med min lommeregner – er ikke sikker på at kærligheden var gengældt) – oftest er det igen ting der giver en bestemt oplevelse, følelse eller mulighed og det er disse der gør at man elsker tingen. Jeg elskede min lommeregner, fordi jeg kunne regne med den … høhø (og Lenka2 elsker de rene tal).

Fælles for dem alle, er at kærligheden er noget, som får en til at føle en stor glæde og tilknytning, og som omvendt giver en stor sorg eller ubehag at miste eller undvære (her kan man nok tale om differentiering og niveau-opdeling – jeg blev ikke så ked af det da min lommeregner og jeg gled fra hinanden – Lenka2 er til dels enig, trods alt).

Kærlighed er en af mine essentielle værdier. Og jeg overvejer om ikke det er en universel værdi, at man har brug for at elske – og blive elsket? På den ene eller den anden måde. Måske er selve definitionen på at føle lykke, at man elsker netop dette øjeblik eller sin hverdag generelt.

Den passionerede kærlighed

Er den passionerede 1-til-1 kærlighed så ikke nødvendig for mig, når nu der er så mange andre former for kærlighed? Ja og nej. Jeg kan sagtens føle mig lykkelig uden. Det gør jeg lige nu, mættet af kærlighed til livet, børnene, vennerne. Men jeg ved at gengældt og passioneret kærlighed til en mand tager lykkefølelsen for mig op til et andet niveau. Ikke bare den psykotiske forelskelse på første stadie, men også når den er overstået og kærligheden bygges op, mentalt, fysisk og åndeligt og bliver til et mere langsigtet projekt. DET er noget af det mest fantastiske, synes jeg. Den ene form for kærlighed udelukker ikke den anden, og jeg mener godt at mængden af kærlighed kan være proportionel med lykkefølelsen.

Har jeg så “brug for en mand”? Det spørger jeg tit mig selv om, hvordan man definerer. For at føle hverdagslykke: nej, ikke nødvendigvis. For at føle optimal lykke på højere stadie: ja, det tror jeg. Ikke bare en mand, men en partner i crime at følges med på livets vej. Men det går da fint uden, har jeg bemærket, når der er lykkestumper rundt omkring, og jeg har fokus på andre udviklingsområder. Så det haster ikke med en lappeløsning.

Og hvad så med ulykkelig kærlighed? Jeg slikker til dels stadig mine sår, omend det værste er overstået. Ja, det er ikke nemt at føle sig lykkelig, når man er midlertidig ulykkelig, det giver sig selv. Men den slags følelser skal der også være plads til. At mærke at det gør ondt, acceptere det og ikke presse på med nødtvungne kunstige lykkefølelser, når man bare ikke er der. På mindre korrekt dansk har jeg nok også svælget i min egen ulykke og skrevet lange læserbreve til min dagbog, mens Lenka2 har rullet øjne af mig og midlertidigt overtaget styringen af det ydre liv med diverse kontrolfreak-tiltag. Men hey, what ever worked! Og se bare, her et halvt år efter …

Kærlighed til mig selv og resten af verden

“To be happy, you must be your own sunshine”

Jeg ved sørme ikke hvordan jeg sådan er gået hen og blevet så vild med mig selv som jeg er. Men det er jeg altså. Og det forøger mit velvære og lykkefølelse, at jeg er det. Jeg har en lille ide om at det måske handler om at være i stand til at acceptere mig selv og alle sider af sig selv. Der er plads til alle Lenkaerne, også dem der nogle gange bliver smålige, misundelige, urimelige og opfører sig barnligt. Vi tager en kærlig indre snak om det bagefter. Jeg tror også at kærlighed avler kærlighed og har man en masse (også til sig selv) er det nemmere at give. Og giver man en masse ud, får man som regel også en del tilbage.

Værdien i hverdagskærligheden

Når jeg siger at min værdi #1 er kærlighed, så mener jeg at det er næsten alfa og omega for mig at leve mit liv på en måde, så jeg altid har mulighed for at give og modtage kærlighed. Det er en god start at starte med sig selv og derefter lade ringene af kærlighed brede sig gennem ens nærmeste og videre ud til resten af verden. Christ, det lyder cheasy. Men jeg accepterer den cheasy udgave af mig selv også!

Når jeg bruger det i min hverdag, så betyder det bl.a. at jeg som regel forsøger at se og tro på det bedste i andre indtil de evt. viser mig det modsatte (sker sjældent) og at jeg som det første skridt forsøger at være flink uden nødvendigvis en “what’s in it for me” mentalitet – mest fordi jeg VED at det i sidste ende netop giver mig mere igen at væde sådan, så der er overordnet en masse in it for me! Ja, jeg er planlagt manipulerende egoistisk ved at sprede kærlighed omkring mig (OG nogle gange er jeg også en vred bitternisse som hader alle mennesker – det skal der som nævnt også være plads til, og heldigvis opbygger man en god buffer til den slags, når man overordnet fylder på med gode ting).

To be continued …

Pyh, det blev langt. Jeg fortsætter derfor mine andre personlige værdier i kommende indlæg.

2 tanker om "Personlig værdi #1: Kærlighed"

  1. Pingback: Personlig værdi #3: Selvudvikling | Lenkas og Lenkas virtuelle legeplads

  2. Pingback: Personlig værdi #2: Frihed | Lenkas og Lenkas virtuelle legeplads

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *