Rue Sedaine, Paris

Her har vi boet i den sidste uges tid: rue Sedaine (billede) i 11. arrondissement (område) i Paris.

Gaden var fyldt med tøjforretninger fra ende til anden, hvilket jeg studsede lidt over, da det virkede som en relativ lille sidegade, primært med almindelige lejligheder. Jeg studsede også over at det tilsyneladende kun var kinesere der ejede disse forretninger.

Jeg var inde og prøve en kjole, som jeg synes godt om. Der var ikke prismærke på, men den kostede 10 euro. Haps – troede jeg. Men det viste sig at jeg skulle købe mindst 6 stykker ad gangen. Ahh … det var åbenbart grossister der havde deres butikker her.

Jeg har studset lidt over dette i noget tid, så i dag googlede jeg, og opdagede som minimum at jeg ikke er den eneste med denne oplevelse. Fra Mors hemmelighed af Karin Lützen, s. 271:

“En dag gik jeg nord ad Bastillepladsen ind ad 11. arrondissement ad Rue Sedaine og var ved at tabe næse og mund. Hele gaden fra ende til anden var fuld af forretninger med konfektionstøj, der udelukkende blev solgt en gros og bestyret af kinesere.
Det så ud som om de modtog containere af tøj syet i Kina, som de nu solgte videre i Paris. Der var ingen kunder, blot disse stabler af tøj og de ventende kinesere, butik efter butik. Oven over disse engrosforretninger, kunne jeg se gamle skilte, der forkyndte, at dette var en bager, købmand eller tabac, men dette var en saga blot, og man kunne ikke købe noget som helst andet end tøj, som man altså heller ikke kunne købe, medmindre man var grossist”

Det beskriver meget godt min oplevelse af gaden, bortset fra at jeg først i går fandt ud af at det var grossister og indtil da havde tænkt at det da var en god shoppegade vi boede på. Måske en idé til hvis jeg nogensinde skulle finde på at starte en webshop med tøj og tilfældigvis boede i Paris. Så er denne gade et godt sted at hente tøj fra lageret.

Desuden kan jeg google mig frem til at der på denne gade også bliver fejret kinesisk nytår på gaden. Det vil jeg notere mig bag øret, måske til d. 19. februar 2015, hvor vi går ind i et fåret år. Så kan jeg stå der og se fåret ud, mens jeg prøver at huske hvorfor jeg i første omgang gerne ville hertil og fejre kinesisk nytår. Men den tid, den glæde!

Ellers har det været et ganske udmærket område, med et supermarked lige i nærheden, metrostationer 10 mins gang fra inkl. Bastillepladsen, hvor mange metrolinjer krydsede. Jeg elsker metrosystemet her.

Vi boede oppe på 5. sal uden elevator, og også her var der lidt ekstra motion. Vi har talt os frem til 90 trappetrin (det har svinget mellem 89 og 92, men 90 var det tal vi har landet oftest på).

ruesedaine5sal

Trappen op til 5. sal

Nu skal vi hjem om lidt og kramme katten, som har været uden nogen at putte sig ind til og slikke i øjet, alt for længe.

Farvel, 51 rue Sedaine.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *