Tag-arkiv: Ferie

5 dages smukfest

5 dages smukfest. Kom hjem i mandags. Hvor var det dejligt med en break fra virkeligheden.

Jeg brugte en del tid på at tulle rundt for mig selv, selvvalgt, gå egne vegne, lytte til det musik jeg havde lyst til, gå og komme som jeg ville, være en i mængden, observere mennesker, høje, lave, fulde, sjove, spændende, anderledes og så også lige alle de andre.  Social kun i mindre doser.

Nogle gange stødte jeg til mine dejlige venner. Wolfie og Lassie og alle de andre. Og Lotte på stigen. Og Rune og Dorte og Christina og ikke mindst elgiganten shuffie (kender I den om el-giganten og hans el-skede?). Tak for dejligt selskab til dejlig smukfest.

Og en movinde jeg mødte ud af det blå efter at have klaget lidt over at jeg i år ikke fik mødt nogen helt tilfældigt, som jeg synes at jeg plejer. Også i år lykkedes det.

Jeg har lært at man hånd i hånd i gadedrengeløb kan komme meget hurtigt frem! Også i lettere beruset tilstand gennem en modgående menneskemængde.

Læs resten

Rue Sedaine, Paris

Her har vi boet i den sidste uges tid: rue Sedaine (billede) i 11. arrondissement (område) i Paris.

Gaden var fyldt med tøjforretninger fra ende til anden, hvilket jeg studsede lidt over, da det virkede som en relativ lille sidegade, primært med almindelige lejligheder. Jeg studsede også over at det tilsyneladende kun var kinesere der ejede disse forretninger.

Jeg var inde og prøve en kjole, som jeg synes godt om. Der var ikke prismærke på, men den kostede 10 euro. Haps – troede jeg. Men det viste sig at jeg skulle købe mindst 6 stykker ad gangen. Ahh … det var åbenbart grossister der havde deres butikker her. Læs resten

Hvornår er man blevet så voksen, at man glemmer at lege?

En supertur i Eiffeltårnet i dag, hvor vi sprang den værste kø over, ved at have billetter printet ud hjemmefra. Eiffeltårnet er hvad det nu engang er. Endnu en “been there, done that” til bagagen (ikke første gang for mig, men første gang for ungerne. De var behørligt imponerende og det VAR også smukt deroppe i klart vejr. Og højt).

“Se der er folk nede i springvandet”, sagde Isa og pegede ned i det store springvand lige i nærheden af Eiffeltårnet, mens vi var oppe i det. Det så der da sørme ud til at være; små levende prikker i det store “bassin”, så der skulle vi selvfølgelig hen bagefter for at se nærmere på sagerne. Det var 25-30 grader varmt og vand virkede tillokkende. Læs resten

Dengang mor var dreng

I dag kom Oscar og jeg til at snakke om hans kommende fødselsdag. Der er 4 måneder (og nogle dage) til han bliver 9.

Jeg kom til at tænke på at det var ca. i den alder, da jeg var en lille pige i Polen, at jeg tog på ferie til udlandet (Danmark) med min mor og min bror, og vi aldrig vendte tilbage. Det vidste jeg bare ikke dengang, at vi aldrig ville gøre, for min mor stolede ikke på at jeg ikke ville fortælle det videre til nogen, og eftersom det var ulovligt for os at tage ud af landet og blive væk, ville hun ikke risikere, at det kom ud. Læs resten