Tag-arkiv: Løb

Derfor elsker jeg at løbe

Yes! I denne uge er jeg endelig startet op med at løbe, siden min knæoperation. Og det er fanme godt! Der er forår i luften og i alle mine kropsceller, og jeg kan slet ikke vente med at komme ud og løbe mer’, mer’, mer’!

Her på min tredje løbetur ude fik jeg lusket mig op på 5 km (med gå-pauser for hver km efter påbud fra min fys), fordi så kunne jeg kunne ud og løbe gennem skoven/vestvolden. Det er noget rarere end at løbe rundt om blokken på vejene. Og det mindede mig om hvad det er jeg har savnet ved at løbe.

Det er ikke bare følelsen at spæne rundt på bakketoppe i skoven og over forhindringsbaner forklædt som grene og trærødder, og føle sig som en gazelle og et med naturen på samme tid (så pyt med hvad man ligner – man kan også være abe eller drage, hvis man har lyst).

Det er heller ikke bare det at mærke kroppen arbejde og endorfinerne blive udløst i kroppen til noget passende stykke musik i ørerne, så man får lyst til at danse mens man løber.

Og det er heller ikke bare fordi jeg kommer til at se megahot ud i latex-catsuit og tilhørende pisk, når jeg er kommet i mega-god form … hov, vent, forkert spor, bladrer lige videre i hjernekartoteteket …

Det er ej bare det, at man under løb kan være i helt egne tanker uden diverse distraktioner (ja, internet – jeg kigger på dig!), hvor ego og fantasi kan få frit spil til at udforske hinanden, og diverse aha-tanker- eller ideer dukker op og spinder sig sammen til nye historier.

Det er selvfølgelig slet ikke det, at det nogle gange bare er lidt rart at løbe væk fra hvad der nu engang fylder i ens hverdag, eller eksamenslæsning eller whatever … vel kommer man lidt væk, men når man  nu alligevel løber i cirkler, så kommer man jo ikke rigtig nogen vegne vel?

Eller jo, det er alt det, men det jeg har savnet mest og som jeg glæder mig mest til at kunne gøre igen, er at give mit explorer-gen frit løb, komme derud, hvor jeg kan løbe ad tilfældige stier og komme på afveje, og udforske længere og længere ud, fare vildt og møde en ged, men ikke værre end at jeg kan tænde min GPS og finde mig selv igen. Jeg elsker at fare vildt i den rigtige retning. Jeg elsker at opdage nye afveje i nærområdet. Jeg elsker at “ups, jeg kom til at løbe en halvmarathon“‘e. Det glæder jeg mig til igen.

Og jo jo, vel kunne jeg da tage cyklen og komme langt længere, men det er ikke helt den samme oplevelse. Alt til hver sin tid, og cyklen bruger jeg pt primært på mine 2×13 km t/r til byen. Ego-tanke-ide-virkningen er i øvrigt næsten den samme på cykelturene, især på strækningen inden byræset, så dem ville jeg nu heller ikke undvære – men nu er det jo ikke en “derfor elsker jeg at cykle”-indlæg, vel?

… gad vide om jeg om en uge tænker: “meh – gider ikke”? – det må tiden vise. Hvis du er tidsmester, så gå til side 212, hvor jeg løber 10 km om en uge eller gå til side 52, hvor jeg finder på opfindsomme undskyldninger for ikke at komme ud og løbe, såsom “katten har tisset på mine løbesko”, “jeg kan ikke finde min hårelastik”, “mit venstre ben er uvenner med mit højre” osv.

Hop i havet

I dag prøvede jeg noget nyt: En løbetur hen til stranden med min cykel ved hånden og en badedragt under løbetøjet. Lettere besværligt at løbe med cykel, men jeg ville gerne ud og løbe i dag, ville gerne prøve at hoppe svedigt i havet og blive afkølet og var samtidig ikke helt gearet til også at skulle løbe hjem. Det var jo hele tre ting på en gang.

Jeg ved ikke om jeg synes at det er så god idé at løbe med sin cykel. Det hjalp sikkert heller ikke at det var i modvind. På den positive side er der selvfølgelig at jeg kunne have håndklæde og skiftetøj i min cykelkurv … (med lidt træning kan man vel løbe med mere og mere besværlig ting, og næste gang man skal flytte, behøver man vel ikke engang en bil til traileren, men kan bare løbe med den – ny form for sport med mere praktisk anvendelse!) …

Læs resten

En dags is ad libitum udligner 4 ugers intervaltræning?

Jeg har nu gennemgået halvdelen af det træningsprogram jeg følger, for at blive hurtigere på et 5 km løb. Programmet indeholder en blanding af forskellige intervalløb, tempoløb og progressivt løb hver uge. I dag skulle jeg løbe en 5 km test for at se om der er sket nogle forbedringer.

Jeg har spist is hele dagen. Is, is og atter is, og ikke andet end is. Is til morgenmad. Is som snack. Is til frokost. Is hele eftermiddagen. Og så var jeg ude og løbe her kl 18 efter at have is-loadet på denne måde. Læs resten

Progressivt løb – low-tech-style

Mine løbetider er gennem de seneste år blevet forringet – og nu leger vi lige at det ikke har noget med min alder at gøre (det har det jo heller ikke – doh!).

Godt nok har jeg løbet on and off de seneste fire år og med svingende kampgejst, motivation og eventyrlyst, men i virkeligheden har jeg kun fokuseret oprigtig på at få forbedret mine løbetider helt i starten af min løbekarriere, hvor alting var nyt, smukt og spændende (og jeg havde en masse jeg lige synes jeg ville forsøge at løbe fra).

Udover at løb, cykling, yoga og svømning er blevet en ganske glimrende overspringshandling fra alt det andet jeg burde lave ved pc’en, så er jeg nu også nået dertil, hvor kampgejsten og motivationen i forhold til lidt ekstra sved på panden, er vendt tilbage (men muligvis er det stadig blot overspringshandling i noget nyt og spændende, siger hende den anden Lenka – pff). Læs resten

Løbeturen gik i ged

En tur der blev lidt længere end forventet … fra Brøndby og gennem Vallensbæk, langs kanten af Taastrup, op gennem Albertslund og til Glostrup. 21,3 km. Godt jeg havde vand i en vandflaske med.

Jeg havde ikke planlagt så lang en tur, men planerne har det jo med at gå i ged, som det ses på billedet fra turen.

Det fede ved at kunne løbe langt, er at det bliver en anden måde at opleve “nærmiljøet” på. Jeg ville aldrig have kommet ud på de kanter, havde jeg ikke trukket i løbesko. Det skulle da evt. lige have været på cyklen, som giver en anden fart og en anden oplevelse. Læs resten

Lenkaerne på afveje

Jeg kom ud og løbe i dag. Det var ikke lige planlagt at jeg skulle løbe 11 km, men jeg kom på afveje. Et sted i det ukendte på nye veje kom jeg til at dreje forkert og vidste ikke engang at jeg havde mistet orienteringen. Først da jeg lige kiggede ned på min smartphone for lige at tjekke efter om jeg var på rette spor, viste GPS’en mig at jeg var på vej i en næsten stik modsatte retning.

Sådan kan det jo gå, men heldigvis var omgivelser smukke og jeg fik oplevet lidt ekstra ukendt land.

Lidt løbsfilosofi sat i relation til hverdagen Læs resten

To sorte katte på en kirkegård og en halvmarathon til

I dag da jeg løb igennem en kirkegård (Holeblackcat-graveyardms kirkegård – den kendte jeg ikke, men der lå den jo bare på vejen og fristede) var der pludselig ikke bare en, men to ravnsorte katte, der krydsede min vej. Hvad betyder det?

Jeg løb videre til Kastellet. Det var smukt med solskin og kun halvkøligt vejr der langsomt blev varmere i forhold til kroppens temperatur.

Rundt om kastellet og jeg overvejede om jeg skulle løbe hjem igen. Men jeg fandt en sti jeg ikke havde set før, og hvis der er noget der frister, så er det ukendte græsgange. Så pludselig befandt jeg mig fra en skæv vinkel på området omkring langelinje, og de forskellige beboelser og måske virksomheder der ligger der.  Jeg løb lidt frem og tilbage på hver af de flere forgreninger der ud mod vandet. Måtte jo lige se hvor det hele førte hen.

Læs resten