Tag-arkiv: overspringshandlinger

Lever i fremtiden

Jeg kigger i kalender igen og igen og igen, på kort og lang sigt, på dag-niveau, uge-niveau og måneds-niveau, som andre kan finde på at åbne køleskabet og kigge igen og igen, uden helt at vide hvad de vil der.

Som om det at gennembore kalenderen med sit blik og brænde alle detaljerne fast vil føre mig direkte igennem dem … få alting til at gå op i en højere enhed og spole hurtigt til fremtiden, til der hvor jeg tror jeg gerne vil være uden helt at være sikker på hvor det er.

Jeg lever i fremtiden, på ikke altid den heldigste måde. Altid på jagt efter det næste hjørne. Jeg ved hvad jeg har (måske) – men hvad jeg ellers få? Hvilken farve er det næste græs? Er der andre farver end grønt? Grønt, grønnere, regnbuefarvet.

Hvorfor er nu’et mon ikke bare godt nok?

Kunsten at udsætte tingene

Jeg er ved at læse denne bog “Kunsten at udsætte tingene“. Det er en kort og letlæselig bog, som endda er meget underholdende at læse. Men jeg har nu alligevel udsat at få læst det sidste af den i den seneste uge.

Og det er helt efter bogen!

Bogen beskriver hvordan mange af os er “Strukturerede overspringshandlere”. Som forfatteren, som i øvrigt er professor i filosofi, beskriver, så får han egentlig udrettet en hel masse og får en masse fra hånden. Det er ofte bare ikke det der egentlig står på todo-listen, netop fordi det bliver udsat og overspringshandlet til fordel for en masse andet (måske umiddelbart mindre vigtigt eller relevant, men så alligevel … ). Og sådan er det gerne for mange af os. Man får udført en del ved at overspringshandle fra det man egentlig synes at man burde have udført.

Og det er måske i virkeligheden ikke så slemt. For det man skal have udført, skal man nok ende med at få udført på et tidspunkt når der er press nok på (fx en deadline). Og ellers var det nok ikke vigtigt nok.

Læs resten

Sundere? Nu? (eller sundere.senere?)

I min ny-erhvervede frihed de seneste par måneder, har fået lavet mange overspringshandlinger. Da en del af dem har handlet om sundhed i form af løb, cykling, yoga samt diæt-eksperimenter og lignende, har jeg i stedet for besluttet for at lade min overspringshandling blive til endnu et hyggeprojekt.

sundere.nu er et debatforum som omhandler alle aspekter af sundhed: Kost, motion og det generelle helbred, både fysisk og mentalt. Det hele hænger sammen, og formålet med forummet er at samle et community med interesse for helheden, evt. med forskelligt fokus på forskellige del-elementer. Læs resten