Tiden er min sekretær. Hun arbejder for mig og arbejder hårdt. Nogle gange. Ja, nogle gange føler jeg at hun løber afsted for at nå det hele og jeg kan knap følge med, men andre gange er det som om hun har sat sin fede røv i en sofa og nægter at gøre noget som helst.
Så råber jeg “Hey tid – Yooo bitch!”. Men hun reagerer ikke. Det er som om hun har sat sig til rette med sine hørebøffer på, og registrerer intet af min frustration.
Ved hun selv hvor kostbar hun er? Mens hun sidder der, kold i røven. Ved hun hvad hun betyder for mig – og for andre? At hun sidder der og spilder sig selv. Spilder MIN tid.