To sorte katte på en kirkegård og en halvmarathon til

I dag da jeg løb igennem en kirkegård (Holeblackcat-graveyardms kirkegård – den kendte jeg ikke, men der lå den jo bare på vejen og fristede) var der pludselig ikke bare en, men to ravnsorte katte, der krydsede min vej. Hvad betyder det?

Jeg løb videre til Kastellet. Det var smukt med solskin og kun halvkøligt vejr der langsomt blev varmere i forhold til kroppens temperatur.

Rundt om kastellet og jeg overvejede om jeg skulle løbe hjem igen. Men jeg fandt en sti jeg ikke havde set før, og hvis der er noget der frister, så er det ukendte græsgange. Så pludselig befandt jeg mig fra en skæv vinkel på området omkring langelinje, og de forskellige beboelser og måske virksomheder der ligger der.  Jeg løb lidt frem og tilbage på hver af de flere forgreninger der ud mod vandet. Måtte jo lige se hvor det hele førte hen.

Efter at have løbet gennem dem alle var jeg ved ringvejen – ringvej 2 vist nok? og indså at jeg faktisk ikke anede hvor den førte hen, hvis jeg løb forbi Nordhavn station (bagsiden) og videre. Naturligvis skulle det undersøges. Jeg tænkte at jeg nok kunne dreje af på et tidspunkt og løbe gennem østerbro hjem.

Meeeen … ville jo ikke dreje af. Det førte mig til Tuborg havn og området omkring eksperimentariet. Der løb jeg lidt rundt omkring på bagsider og ukendte stier og ved lystbåde og almindelige beboelser.

Jeg krydsede strandboulevarden og løb rapt mod Hellerup. Nu havde jeg løbet omkring de 13-14 km – kunne man så ikke lige så godt løbe en halvmaraton?

Rundt om Hellerup hvor jeg endnu ikke er så kendt, men det lykkedes dog alligevel at finde en nogenlunde lige vej igennem og mod Lyngby motorvej, forbi Emdrup og derefter var der ikke langt til Haraldsgade. Med en ekstra svingom nogle blokke kom jeg op på de 21,1. For tredje gang på godt en måned.

En gang var måske held, næste gang et bevis på at jeg kan og tredje gang – en dårlig vane? Jeg ville melde mig ind i anonyme impulshalvmaraton-løbere, men i stedet for laver jeg en hjemmeside.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *